Hans Kråbøl - del 2
Krigen i 1807 - 1814 førte til store vansker for trelasthandelen. På få år fra 1816 gikk 10 av 14 trelasthandlere konkurs. Dette var en medvirkende årsak til at Hans Kraabøl reiste tilbake til Gausdal for å bosette seg på Nedre Kraabøl i 1816. Arkivmaterialet gir en gløtt inn i både nasjonal og internasjonal historie.
Det Passerede Paa Nedre Kraabøl i Gusdal 1818 -
Torsdag 1ste. godt vinter veir Prædiken ved Hoved Kr. Og Folleboe. Torger Rønoug Ingeborg og Kierste Reiste til Moshus do Hr. Borchgrevink.
Fredag 2den. Do. godt vinter veir - Jens Huse reiste til Mitvold.
Løverdag 3die. Do. Veir. Arne og Niels var i Gulsandlien Efter 4 læs Høe.
Søndag 4de. Do. Veir. - Prædiken ved H:Kirken og NyeKirke, hvor H: Borchgrevink kom fra Øyer og prædikede - Vores folk kom fra Do.
Mandag 5te. Næsten stille med blandet Luft nogenledes godt veir.
Tirsdag 6te. Iver Lien Og Torger Olson var paa Graffermorken efter 4 læs Høe til broder Simen. Anne Engebret Sæter her.
Onsdag 7de. Overtrokken luft - do. Paa Graffermorken efter 4 læs Høe for broder Simen i aar - 1??? Læs paa graffermorken.
Torsdag 8de. Stille med blandet luft goft vinter veir.
Fredag 9de. Do. Veir - Arne og Niels paa Sæteren efter Høe.
Løverdag 10de. Stille med graa luft - ieg ragede sneen i gaarden.
Søndag 11te. Do. Veir Prædiken ved Hovedkirken og Folleboe. Ingeborg og Kierste var buden og Reiste til Søndre Solberg til Ole og Eli.
Mandag 12te. Godt vinter veir Ingeborg og Kierste kom fra Solberg.
Angaaende brugen af The og Caffe her J Gusdal - Jeg kan Erindre at min Moder Rønoug H:Dr. Kraabøll fortælte mig, at hun En gang J hendis ung dom var i Præstegaarden hos Hr: Prosten Joachim Pihl, og at hun da ikke viste hvor ledes hun skulde Drikke Eller forholde Sig med samme, men var dog Saa klog at hun biede og lod de andre ved The bordet giøre En begyndelse - dette Er beviis paa at The var ikke den gang i almindelig brug.
Men efter at min Fader Torger Simensøn var kommen her til Kraabøl, Siden kom det meget i brug at Drikke the her paa Kraabøl -
men Caffe kom ikke I brug førEn Efter at Jeg var Reist til Søes. Dog kan Jeg Erindre at ieg En gang i min ung dom, var med min moder paa Leqvam hos min moster Anne og Ole hvor da Procurator Rud logerede
og som var Reist bort om morgen da vi kom der, og Efterladt sig nogen kogt Caffe som moster da gav os, og da den var Særdeles vel tillavet med Fløde og Sokker, var den ogsaa meget god. Og det var første gang Jeg, saa vel som min moder drak Caffe. - Caffe var altsaa Enda ikke i brug, untagen i blant de Conditionerte folk - men Efter at Jeg havde faret til Søes i 3 aar, og i den tid giordt En Reise til Westindien etc, kom Jeg til Fridrikstad, og hvor fra Jeg skrev hiem til mine forældre, og der paa kom min broder Simen til mig i Fridrichstad, og da Sente Jeg med ham hiem En Pose Caffe, En Do. Soker Puder, Do. Peber etc. 1783. og Efter den tid Er Caffe kommen meer og meer i brug, nu - 1814 - Er Caffe, Over alt - Almindelig. Testeres af mig Hans Kraabøll
Øll- Wiin og Brendeviin har været i brug fra Elgamle tider af. Ligeledes Miød, men Potatos - eller Potetes do. Jord æbler, kan Jeg mindes naar dem først kom i brug her i Gusdal. NB den tid Jeg var en ung dreng tiente her En Pige i fra Folleboe ved navn Kari Mortensdatter, og Hun bringte En gang i fra Folleboe 5 a 6 støker Potatos, Her til. Ellers fortæler Historien Os at øll var kuns i brug i gamle dage. -
Sjømannen Kraabøl var gått i land, men han fortsatte å føre loggbøker i almanakkene. Der beskriver han vær og vind og omtaler hva som skjer i lokalsamfunnet. Han fører også register over hvem som gifter seg, hvem som blir født eller dør. På bakgrunn av disse notatene utarbeider han sitt manus til "Slegter og Gaarder i Gausdal 1820-1824"
marit hosar, okt. 2006