Væropptegnelser for året 1789

Januarii:

De første Dage af denne Maaned var for det meste klart Vejr, og ny bare et par finger Dyb Sne, Vinden faldt sig fra den Nordlige Kant, men den øvrige Deel af Maaneden gav en stor mængde Sne, som den 18de og 19de 20de 22de og 31de, den 24de og 25de var sne og slud, Kulden var stærk og fra den 10de til den 15de da den steg til 25 gr, ellers var den hele Maaned meget kold og uvanlig.

Februari: 

Det første halve af Maaneden var Kulden bestandig, dog størst den 8de 17 1/2 Grad. De 3 første Dage og de 7 sidste Dage i denne Maaned faldt en stor mængde Snee. 7 Dage var klart vejr, resten skyet, vinden holdt sig nordlig, den 24de og 25de var vinden Sydøstlig og mildt vejr. Man hørte overalt at der frøs i Kilderne den heele Vinter.

Martii: 

Den 7de var Kulden størst, den 8de ? 15 1/2 gr. 16 Dage var Klarvejr, resten skyet, men lidet Sne faldt. Den 15de og 26de blæste af Nordvæst, resten stille vejr. Den 10de og 19de saaes her de første Kajer.

April: 

Den første Halvdel af Maaneden var Kold, dog ey større en 12 1/2 gr. Den sidste Deel var ustadig med Sne, Slud, Taage og noget Regn iblandt, og Vind fra adskillige Kandter, saa Sneen gik af paa Agrene og Jordene. Den 14de saaes de første Linærler, og Stærerne saaes den 23de.

Maii: 

14 Dage af denne Maaned vare for det meste Klarvejr. Den øvrige Tid var skyet og regnvejr. Den 3die og 4de var stor Natte Kulde, og fra den 12te til den 14de var meget Koldt vejr. Vinden holdt sig for det mæste fra den Sydlige og Væstlige Kandt. Den 5te faldt om Natten noget blød Sne, Den 9de var den 1ste gang at Varmen var over 10 gr., den største varme var 18 gr.De første Dage af Maaneden hørtes Lerken. Den 4de saaes Steendulpen (?). Den 9de saaes de første Svaler. Den 11te saaedes Graagaasen rejste her forbii. Den 12te saaede man her Havre Sæden og den 13de Erter. Den 14de Havre. Den 15 saae man atter Graagaasen. Den 16de saaede man Hvede og begyndte med Bygget. Samme dag lod Gøgen seg høre. Jorden var meget fugtig, og meget Regnfald, saa at Plovaanen var baade tung og langvarig, mange bleve dog klar med Ploven til den 30te. Den 21de begyndte Birkeløvet at vise sig. Hægg, Rogn og Stikkelsbærtrærne bar Blomster. Den 9de gjorde Stor Elven i Gusdahl Is Raak som borttog Bratlands Broen, ellers var Gusdals Elv, saa vel som Loven og Glaamen saa store ved vaar-flomen i denne Maaned som der ey har været i mange aar, og adskillige Jord Skrier gik ud ved tælle skudet og det jevnlige Regn. Skoven og marken blev senest Grøn den 30te. Vild Duerne hørtes sidst i denne Maaned. Først i denne Maaned lod en stor mængde Lemen sig see over alt her i Dahlen, men efter 20de d. m. var faa tilbage og sidst i Maaneden var ikke en mere at see af dem, det besynderligste var dette, at see det Sauerne aad dette utøy, det samme saae jeg og i min Barndom i de haarde aar fra 1740 til 1742,da en stor mængde af dette utøy indfandt sig her, thi da aad og Sauen Lemænen, som dog skulle synes utroligt at disse Kreatur skulle gjøre sig af med saadan slet Kost, der synes at være mod deres natur.

Junii: 

Endnu i denne Maaned saaes nogle faae Lemener hist og her som var af de gamle bortdødde. Men til Fjælds var endnu i denne Maaned en heel deel Lemen at see. I denne Maaned vare faae Dage ret Klart, de fleste Dage var skyet og 14 Dage gav Regn. Torden lod sig Daglig høre fra den 9de til den 16de uden at give Regn fra sig, det mæste Regn fik man i det sidste halve af maaneden. Vinden faldt sig for det mæste fra den Sydlige Kandt. Heele maaneden var varm, den holdt sig for det mæste imellem den 15de til 25 gr. undtagen den sidste Deel af Maaneden gav noget Kaldt Regn. Ageren og Engen tegnet sig meget godt. Den 14de begyndte Rugen at viise de første Ax.

Julii: 

Denne Maaned var varm, varmen var aldrig under 15 gr. men de fleste dage steg den til 20 gr. og derover, i denne heele maaned var ey mere en 3 Dage Klarvejr, men bestandig Regn med megen Torden. Vinden var den meste Tid Øst og Sydlig. Det vedvarende Regn opfyldte Jorden med saa meget Regn at den blev blød og Svampig endog paa de tørreste og haardigste Stæder. Men især faldt her fra den 20de til den 23de en saa overmaade Regn at Elvene voxte til saadan Høyde som ingen kan erindre sig saa stor, hvorved alle Broer over Stor-Elven gik bort tillige med Stor-Broen i Faaberg. Qvæne -Broen og Hoels-Broen over den lille Elv blev alene tilbage, alle voldene og Engene ved Elven bleve aldeles bedervet af oversvømmelsen. De smaa bakker, ja hvor aldrig havde før været Bakke, der flød Vandet ned som store Elve og ligeledes udbrød og bortførede Jorden med sig, og derved forvolte at nogle 100 store og smaa Jordskred gik ned fra Høyderne og borttoge og bedekkede de underliggende Agre og Enge, og opfyldte og bedekkede de frugtbareste Stæder med Sten og grus paa mange alens Dyb, ja borttoge en Deel gaarde og mange Huusmandsplasser med Huuse og alt, dog miste kun 3 mennesker livet ved Jordskrederne, og 2 mennesker ved Elvene. Skaden som Gusdahl ved denne ulykke har taget kan ey oprettes for en Tønde Guld, thi en stor deel kan aldrig blive til nogen nytte, thi al jorden er bortskyllet af vandet og store Steen og grus nogle alen høyt bedekker markene. Folleboe og den deel af Hovedsognet som ligger paa øvre siden slap best fra denne skade, men Lie, Kleve, Føxen, Revoldsrud, Voldslien, Søndre Kalstad, Kalstadrud, Søndre Forset, Nordre Krogbøel,etc. etc. toge en ubodelig Skade. Føxen mistet alt sit Engeland, saa der fandtes ey mere en 12 mælinger tilbage af det slette (?) Eng, resten over 80 mælinger ære bedækket med steen, aur og jord. Skreulien gik af med Huuser, Jord og alt, ligesaa Halvorslienvolden og 3 Huusmandsplasser under Føxen, og saaledes paa flere steder, saa skaden ey kan beskrives. Faaberg har og taget stor skade, særdeles Søndre Jørstad etc. etc. Miøsen var saa stor at man kunde roe med store Baade lige op til hvor stor Broen stod og næsten imellem Lille Hammer og Vingnes var saa opfyldt med vrag af Huuse, Broer, Tømer og Træer af udgaaet Skov at man vanskelig kunde komme der igjen med Baade. Øyer og Ringeboe har taget mindste skade, men derimod Froen, Zel, Dobre, Lessøe, Vaage og Lomb, har taget end ubodelig skade, mange gaarde ære bortgaaet med Folk og alt, og fra Østerdahlen, Land og Valdres, spørges ligeledes at stor skade er skeed, desværre. Plutselig var det meget og bestandig Regn den største aarsag til den Skade Landet har taget, men det gjorde det ey alene. Den lange bar-frost i afvigte Høst forvolte at Jorden frøs dybt, og just først nu blev tælen optiint til høyden, jorden var altsaa meget løs og aaben saa at den trak vandet des mere i sig, hvor over den des lettere kunde gliide ned fra høyderne, sær da der gemenlig findes Leer under jordskorpen. Jeg holder altsaa fore, at Regnen og Tæleskud har begge deele befordret dene ulykke. Det var besynderligt at dagen førend dette store Regn begyndte, kom her en meget tykk land Røg, som luktede meget af Svovel, jeg indbiller mig at da denne Røg kom i slig hast og i saadan mængde, den maatte komme deraf at da luften var opfyldt med saa meget vand og dunster, da præsset samme Røgen ned mod Jorden, som ellers var adspredet i Luften. I denne maaned saaes yngel af Læmæner, saa de formerede sig.

Augustii: 

Dette var en god høstmaaned, god Høe Bjergning, god varme i luften, varmen var fra 15 til 20 gr. 21 klare dager i denne Maaned. Den 6te var en stor mængde Land Røg og den 7de meget Regn. Den 5te blev Vinter Rugen saaet. Kornet tog skade paa adskillige steder hvor den laa i lægd af det meget Regn, og da det i denne maaned var meget varm vejr, fik Kornet braa gjærd og blev smalt. Her blev skuren til ende den 29de. Den 21de døde Marie Bøe, og blev begravet den 25de. En mængde med multebær gav det i sommer saavel paa myrene hjemme som til fjelds, Nødderne blev vel modne i aar. Endnu saas her endeel Læmen. De mæste Svaler begave sig bort sidst i denne maaned. Havren blev meget god, men Rugen og Bygget blev maadelig paa mange steder, sidste sæden blev bedst.-

September: 

Luften var i denne maaned varm, den steg fra 9 til 16 grader, ikke en eneste frostnat indfandt sig, men landrøg indfandt sig i de 5 første dage af maaneden. Den gav jævnlig Regn, kun 7 Dage af denne maaned gav klart vejr. Den 22de var marken lidet Rimet om morgenen. De som ey fik sit Korn i Huus i August har da vanskeligt for at bjerge den. Det meget varme Regn befordrede haavexten, men det var vanskeligt at faae den Tør for det idelige Regn. De som havde høst slaat fik slet bjergning paa Høet. Lemænene formerede sig noget i denne Maaned, man kan ey sige at dette utøy gjorde nogen betydelig skade her hjemme, men til Fjelds hvor de var i større mængder gjorde de stor skade paa hamningen for Kreaturene.

October: 

Denne maaned gav en mængde Regn. Man havde kun 3 Dage klart vejr 17 Dage bestandig Regn og 11 Dage skyet og Taage. Vejret var mildt. Den 26de var Kulden førstegang ved frysepuncten i Høst, og da saaes lidet Sne Rim i Høyderne. De 4 sidste Dage af maaneden var Kulden fra 1/2 til 3 grader. God Havn og lang udgang havde man denne Høst for Kreaturene. Østen vejret var det bestandigste den Heele maaned igjennem.-

November: 

Den 1te var Kulden 2 grader, men siden til den 16de var varmen fra en til 5 gr. over frysepuncten. Men den øvrige deel af Maaneden var Kulden Daglig fra 1 til 10 grader. Den 4de saa man Sne i Høyderne fra den 3die til den 11te havde man Daglig Regn, siden Slud og Sne som dog ey blev liggende, men tøet af igjen 10 dage klart havde man i den sidste Deel af Maaneden den 29de en tvæefinger dyb Sne som blev liggende.

December: 

8 Dager af Maaneden var Klarvejr, Resten var Skyet og Taaget, under Tiden faldt lidet Sne, men strax kom Tøe som tog den bort igjen saa føhret var slet og ufremkomeligt, Luften var mild, kun en eneste Dag var Kulden steget til 10gr. Vesten Vinden var den herskende i denne Maaned. Markerne var fuld af Svul og Is, og en mængde af Krager saaes her endnu.

<< – 1788 | 1790 –>>